Om os

“Vores mission er at skabe bedre online forretninger ved at understøtte disse med mere synlige og målrettede websites.”

Uanset om du skal have lavet et website til en forening, en organisation eller forretning, så handler det om at udbrede kendskabet til din hjemmeside og få flest mulige til at besøge den. Og dernæst – når kunden er på dit site – at sælge dit produkt. Det være sig en vare, en ydelse, et medlemskab, en tilmelding til dit nyhedsbrev eller noget helt femte.

Du kan mange steder på nettet få lavet en hjemmeside gratis, eller få tilbudt en WordPress-side til få penge. Problemet med disse tilbud er imidlertid ofte, at de kun fokuserer på den tekniske del. Du får ikke den nødvendige rådgivning. Din forretning og dine daglige arbejdsgange bliver ikke tænkt med ind i systemet. Dermed kan du i sidste ende risikere at stå med en løsning, som ikke understøtter din forretning eller præsenterer dine produkter på den rigtige måde.

Hos Progressio får du altså ikke blot en hjemmeside, men også værktøjer og rådgivning til, hvordan du bedst muligt kan øge kendskabet til din side og få folk til at købe dit produkt.